På dette tidspunkt var jeg 19 år, og Hf-studerende. Jeg klarede mig godt i skolen, og flere gange fik jeg politiets undren over min tilstedeværelse.
Christian sad og kiggede strengt på mig. Hvad fanden skal vi snart stille op med dig, hvad er du ude på. Jeg kiggede frækt tilbage på ham, og sagde: ikke noget egentligt. Han kiggede ned på den sagsmappe han fik leveret af en anden betjent. Så bladrede han i den. 18 forhold er du oppe på. Skal du over i arresten og sove i nat? Det ville jeg jo helst ikke, Jeg skulle jo på arbejde næste morgen, så jeg sagde han bare kunne lade mig gå som de plejede. "Vi gør ikke mere som vi plejer, når det gælder dig" sagde han. Jeg undrede mig. Jeg tror jeg ved, hvad der kan stoppe dig, hvad du forhåbentlig har respekt for. Jeg grinede af ham, og bad ham tage jernene af, så jeg kunne gå.
Han kom om til mig, tog fat i min hage og drejede mit hoved så jeg kiggede ham ind i ansigtet. Mit grin stivnede, og jeg mærkede hans alvor, da han sagde at han ville give mig et valg. Jeg kunne vælge mellem at komme over i arresten i 1 døgn, eller at få en god gammeldags røvfuld, som han - og med en kollega som vidne, ville give mig. Jeg mærkede panikken i kroppen. Men tanken på arresten skræmte mig mere en tanken på en røvfuld. Jeg havde aldrig fået en røvfuld, men det var vel ikke så slemt. "Hvad mener du med en røvfuld" spurgte jeg spagt.... Læs hele novellen