Som psykoterapeut vidste jeg udmærket, at det var det ubevidste jeg, der tog over, når Daddy tog mig – eller bare hånede mig. Jeg ville vise, at jeg var værdig til ham. Jeg hadede at der kun skulle to ord til at udslette mit tænkende jeg og reducere mig til en våd villig fisse, der ville gøre alt for at mærke Daddys pik – eller bare hans opmærksomhed. Men nu stod jeg igen og var villig til at smide tøjet her og nu, for at få pik, helst Daddys pik selvfølgelig, men bare en hvilken som helst pik, mens Daddy kiggede på mine øjne.
Da vi kom hjem til lejligheden havde Daddy grinet af mig, da jeg fortalte, at min mor havde hentet børnene, så vi kunne være alene. Han havde taget min hårbørste, den jeg brugte til at prygle dukken, når Daddy ikke var hjemme, han spurgte om skaftet var slikket rent. Jeg svarede fnisende, at det var slikket helt rent, selv om jeg godt vidste, at det sad i halsen på mig, før der var gået fem sekunder. Daddy proppede børstens skaft hårdhændet ned i min hals og gav mig besked på at få kjolen af, mens han hentede Dukkebarnet i kælderen.
Daddy havde gjort Morten en tjeneste med et eller andet skib og til gengæld havde Morten en mørk aften afleveret dukken, som han havde fået af en kollega i Europaparlamentet. Han havde vist fået en klemme på ham, som han ikke var sen til at udnytte. Morten er kun til gamle damer, så et 14-årigt dukkebarn, der er helt ubrugt, var bare ikke lige ham.
Daddy ... Læs hele novellen