Jeg ringede op igen og indtalte en led kommentar på hans telefonsvarer. Jeg sluttede af med at sige, at han aldrig nogensinde skulle kontakte mig igen. Han ringede fem minutter senere. Jeg tog ikke telefonen, men ventede til han havde indtalt en besked på telefonsvareren. Jeg ringede for at aflytte beskeden. Han var meget kort for hovedet. Han sagde, at han ikke ville kontakte mig efter dette og at han var glad for at slippe for min dobbeltmoral. Han forstod ikke, at jeg rendte rundt som en lille hund efter Bjarne og Puk og hver gang Ole ringede opførte jeg mig som en tæve i løbetid. Og så flippede jeg fuldstændigt ud, hver gang han var i nærheden af andre. Han sagde, at han aldrig havde været mig utro. Han sluttede bare med at lægge på uden nogen som helst form for tak, for alt det jeg havde givet ham.
Jeg ringede op igen og råbte og skreg en besked ind på hans telefonsvarer. Jeg fortalte ham, hvor stort et svin, jeg syntes han var. Han ringede ikke engang tilbage. Jeg brugte resten af natten på at hyle. Søndag morgen tog jeg toget til Hjørring, så jeg kunne blive trøstet hjemme hos mor og far. Jeg ringede til Margrethe i Domkirken og meldte mig syg. Min mor var meget forstående og hun sagde, at jeg skulle tænke på mig selv. Jeg blev helt bekymret for, om hun havde gennemskuet mere, end jeg fortalte, for hun virkede meget forstående.
Ugen gik med at forberede mødet med menighe... Læs hele novellen
