Hun er snu som ræven. Hun er bidsk som slangen. Hun er giftig som skorpionen, og hun fortærer ethvert bytte som edderkroppen. Op over sine fødder ruller hun dernæst et par selvsiddende strømper med en kælen hånd. Hun gør det langsomt og med ynde. Alt skal være perfekt. Snart vil byttet ligge for hendes fødder og slikke dem, hvis hun befaler det. Hun træder op i et par tårnhøje laksko, som kun er en dronning værdig. Udover sin krop trækker hun en lang aftenkjole. Byttet skal ikke opdage, hvad der venter det, før end det er for sent!
Hun maler sine vipper, smører en blodrød læbestift på og gør resten af makeuppen færdig. Hun gør sine redskaber klar. Byttet skal få at mærke, hvem der har fanget det. Det skal riste over en sagte ild uden at ænse, hvad der foregår. Snart vil hun være her, og snart vil hun være der. Hun er hurtig, hun er grundig, hun er allestedsværende. Endelig ringer det på døren. Hun lukker døren op. Udenfor står byttet med bøjet hoved, nøjagtigt som hun har befalet.
Hun beder det om at skrubbe indenfor. Hun vil ikke have et sådant usselt kadaver stående i sin opgang. Hvad ingen ser komme ind, ser ingen gå ud igen. Hun står klar med spredte ben og pisken i hånden. Hun griber fat i byttets halsbånd og tvinger det i knæ. Byttet ved at det ikke må se ind i hendes øjne, for så vil det være fortabt. Hun hvisker i byttets øre og straks på kommando, følger det hendes ordre. Hendes mindste vink skal adlydes STRAKS! Ellers er straffen hård, og hun v... Læs hele novellen
