Jeg blev befalet, at jeg søndag den 23. december kl 18 skulle tage toget til stationen, hvor Helle ville hente mig.
Helle stod udenfor stationen klar med reb som hun bandt mine hænder med på ryggen og resten af rebet blev bundet stramt ned til mine ankler, inden jeg fik besked på at kravle i sækken og ud til bilen hvor jeg blev kastet op i bagagerummet hvor jeg kunne lugte den våde klamme sæk lå og stank af hestelort og jeg var klar over, at jeg skulle lide inden jeg kunne nyde julen i en sæk med Johannes.
Jeg ved ikke hvor længe vi kørte, men endelig standsede bilen og jeg hørte Helle fortælle en eller anden at jeg var en sæk lort der skulle holde jul her i paradisets helvede.
Jeg blev slæbt ind i det kolde rum hvor jeg før havde været, hvor jeg fik hevet sækken af kroppen og i stedet blev den trukket op over mit hoved, og jeg fik besked på at tage alt tøjet af.
Jeg blev ført over i en celle hvor jeg blev smidt ind i, og efter lidt tid hørte jeg Johannes også var i cellen, og han hviskede at det var Helle og nogle af hendes venner der ville give os vores slaveliv, og at vi skulle bruges som juleslaver.
Efter nogen tid hørte jeg Helles hårde stemme råbe udenfor cellen: ”Nr. 6 træd frem.” – jeg reagerede ikke og Johannes blev også liggende stille.
”Det er dig julepik,” sagde Helle, og jeg mærkede hun trak mig ud af cellen og satte et skilt i mit halsbånd som sækken på mit hoved var fastgjort med, hun løftede op i skiltet og sagde du er nummer 6 fra nu af, og det er det navn du fra nu af bærer i halsbåndet.
6 er sikkert det samme som du håber at få i røven sammen med nummer 7 sagde Helle, men inden da skal du betale os for at tage sig af dig, og du skal nok ende med at blive en god jul for os, så i... Læs hele novellen
