En dag jeg som oftest før, havde gjort det, gik jeg stille gennem skoven, morgen duggen væddede mit ansigt, havde heldigvis ikke barberet mig og havde et beskyttende lag mod kulden, den bed skú. Jeg så den gamle bøg i horisonten og gik raskt mod den, satte mig på stengærdet en snes meter derfra og tænkte på den ”FØRSTE” gang Tøsen blev bragt herud.
Det var en morgenstund som denne hvor jeg slæbte tøsen i sit sorte hår gennem skoven, uden at vide hvor JEG ville hen, fandt til sidst den skønne bøg og proklamerede at dette skulle være tøsen`s HERRE fra denne dag.
Uden mere snak eller forklaring blev hun bundet fra håndledene og anklerne rundt om bøgen, der blev spyttet og bandet fra hendes side, strammede blot rebene så meget, at små rifter med efterfølgende bloddråber løb ned af maven på tøsen.
Jeg spurte hvad hendes nye HERRE befalede og krævede af hende; Der kom intet svar…..En stak fundne gerne blev pisket mod hele hendes ryg, tornene flåede sig ind i huden og blodet sprang atter frem, dette med beskeden om at nu måtte hendes nye HERRE passe på hende, derefter gik jeg.
…..Sad nu på stenen og røg, ved ikke hvor mange, et par timer var der gået, den varme sol`s kamp med frosten blev til sejr og en solstråle fladt på hendes krop, jeg gik hen og løsnede rebene en smule, nok til hun gled og faldt sammen på jorden, hun rystede og hele kroppen mens der desperat blev kæmpet for at finde foster stillingen……….Den nyfundne HERRE havde forladt tøsen……
Waits Mann
