Slavetøsens straf

Uden at kunne fortælle hvorfra han kom, stod Jonas der pludselig. Han begyndte at true dem og de gik stille tilbage hvor de kom fra. Han vendte sig mod mig og smilte. "Du er da god til at tiltrække dig opmærksomhed." Han sagde det med morskab i stemmen og lo imens. Jeg prøvede at svare ham men jeg frøs nu så meget at jeg ikke kunne få sagt et ord. Han tog sin jakke af, lagde den om mine skuldre, og kyssede mig i håret. Han fulgte mig ned til stationen, hvor han købte en kop kaffe jeg kunne varme mig på, imens han tjekkede hvornår toget gik. Vi var så heldige at vi kun skulle vente i 10 min på toget hjem til ham. Da vi satte os i toget gav han mig en kop kaffe mere og sagde at han havde puttet lidt mynteblade i som han havde købt tidligere på dagen. Det smagte så godt at jeg slugte myntekaffen på nogle få sekunder. Jeg smed bægeret... Læs hele novellen