Jeg er ikke helt så gammel, at jeg skriver med gotiske bogstaver eller staver navneord med stort. Men jeg er nok væsentligt ældre end 99 % af dem, der skriver ind. Til gengæld er min historie sand fra ende til anden. Jeg pynter ikke på noget som helst - hver en detalje foregik præcis, som jeg beskriver den.
Og inden nogen aldersfascister står helt af, skal jeg lige nævne, at de to piger, som min historie egentlig handler om, var unge. Meget unge endda. Så unge, at jeg nok burde have spurgt efter deres sygesikringskort. Men de var norske, og jeg aner faktisk ikke, om man overhovedet bruger sygesikringskort i Norge.
Men lad mig komme i gang, mens det hele stadig står i frisk erindring. Jeg tror nu aldrig, jeg vil glemme min oplevelse, selv ned til de mindste detaljer, det mindste kussehår. Ja, jeg kan endda se den plombe tydeligt for mig, som den ene tøs havde i en kindtand, den jeg fik at se, da hun lagde nakken bagover, åbnede munden på vid gab og ventede på min salte sperm.
Nu skal jeg nok lade være med at fortabe mig i ungdomsminder, men da jeg var ung, var der masser af blaffere rundt omkring i Europa. Ethvert ungt menneske tog uden frygt på tomlen rundt i de fleste lande i Europa, i hvert fald i Nordeuropa.
I dag er blafferne blevet få. Der er for mange weirdos, skøre skiderikker, både blandt chauffører og blaffere. Når jeg en sjælden gang alligevel møder en, der tomler den, tager jeg aldrig vedkommende med. Jeg har hørt for mange historier. ”1000 kr. eller jeg påstår, du har voldtaget mig”, siger tøsen pludselig. Det er i hvert fald, hvad jeg har hørt.
Jeg ved ikke, hvad det var, der fik mig til at svigte mine principper. Måske fordi de så usædvanligt søde ud. Og så var det i øvrigt dem, der valgte mig. Det hele startede på en tankstation i Nordtyskland. Jeg havde tanket op og var nu inde og købe en pakk... Læs hele novellen
