Vi var begge mødt op til hvad vi troede var en casting, men pludselig blev jeg træt og jeg så også svagt Peter faldt sammen af træthed.
Da jeg vågnede befandt jeg mig i et bur af tynde stokke bundet sammen med barkstrimler. Jeg kunne ikke rejse mig, men lå på alle fire og krøb sammen som et dyr. Det var tidligt på morgenen og foruden at have en grim smerte i hovedet frøs jeg.
Jeg kunne se vi var ude i en skov et ukendt sted, hvor flere unge mænd og kvinder gik rundt.
Jeg fik også øje på min ven Peter, og lige nu var jeg glad for at jeg ikke var i hans tøj, og ikke var udsat for den behandling han fik.
På en åben plads stod to granrafter med omkring en meters afstand. En tredje rafte sad vandret en halvmeter over jorden. Peter stod på den vandrette rafte med spredte ben og fastbundne fødder. Hans håndled var bundet til toppen af granrafterne. Peter havde det ukomfortabelt, og han så bange ud. Det kunne jeg godt forstå, for han var nøgen lige som mig, og fordi han stod et stykke over jorden var hans kønsdele i arbejdshøjde.
Peter havde pæne nosser, fyldige og spændte, samt en pik der heller ikke havde noget skamme sig over trods den kølige morgenluft. I øvrigt svedte han. Det måtte være af angst, for hvad mændene og pigerme ville gøre ved os 2 fanger.
En gruppe unge kom løbende hen imod os med spidse stokke, som de stak ind gennem tremmerne til mig. Målet var min ende og mine kønsdele, og fordi min bevægelsesfrihed var begrænset, havde de held med deres forehavende. Men trods angrebene var jeg glad for at være i buret og ikke i Peters sted, for de tabte hurtigt interessen for mig og stimlede sammen om Peter..
To af dem gik om bag Peter. De stak ham hårdt i enden med de spidse kæppe. Peter gav et hyl for hvert stik. At give lyd fra sig under tortur var lige hvad de havde ønsket sig, for så mene... Læs hele novellen
