Læreren trak mig ud af min trance. ”Velkommen til, bare tag plads” sagde min lære og pegede mod et tomt bord. Mens jeg tog plads gav min lære en introduktion for mig, så jeg slap for at blive udstillet foran klassen. Timen føltes uendelig lang. Jeg blev ved med at kigge mig over skulderen mod den smukke pige bag i, som lod til bare at kigge ud af vinduet hele tiden. Endelig ringede klokken, og alle rejste sig straks og gik udenfor – selvfølgelig på nært hende pigen. Jeg tænkte at det faktisk ville være en god chance for at introducere mig selv personligt til hende – hvis jeg så meget skulle have en chance med hende.
Med en smule forsigtighed gik jeg ned til hende. ”Hey, jeg er Martin” sagde jeg til hende. Hun kiggede ikke engang på mig, men stirrede forsat udenfor. ”Er der noget galt?” spurgte jeg undrende om. Hun kiggede nu på mig og svarede ”Nej, jeg er bare liderlig lige nu”. Jeg troede ikke helt på det jeg hørte, men den var god nok. Jeg kiggede mig over skulderen for at se om der var nogen; det var der ikke. ”Er der noget jeg kan gøre?” spurgte jeg videre om. ”Ja, men hvis du er klog så lader du vær” sagde hun med et lille smil. ”Så er det godt at jeg er set for ikke at være særlig klog” svarede jeg.
Hun rejste sig nu fra stolen, greb min hånd og førte mig med udenfor. Dem fra klassen kiggede helt overrasket på os som vi gik forbi dem, og drengene med en hvis... Læs hele novellen
