Du åbner døren, og jeg sænker blikket ned mod jorden, mens jeg overrækker dig snoren til mit halsbånd. Du rykker i det, og jeg sænker mig ned på knæ, og kravler bagefter dig. Du fører mig ind i entréen, og jeg sætter min på knæ med spredte ben og håndfladerne på lårene. Endnu har Du ikke mælet et ord, men hvorfor skulle Du også det. Min krop ryster svagt og åndedrættet er stødende. Hvordan synes Du om mig - kan jeg leve en smule op til Dine forventninger.
Fra kommoden tager du en gag, som Du spænder stramt om mit hoved. Den får mig til at savle næsten øjeblikkeligt, så stor er den. Tale er en umulighed, men det er jo også Din mening med den. Jeg kigger forsigtigt op til Dig, nyder at se Dit beslutsomme ansigt, men Du opdager det og giver mig en lussing. Dit blik er borende, og jeg sænker straks blikket. Uha en fejl allerede. Så tager Du 2 manchetter, som Du sætter på mine håndled, og fører mine arme om bag ryggen. Følelsesmæssigt er jeg nu rystet. At tænke sig, at jeg sidder på knæ, med en gag i munden, og armene lænket på ryggen overladt helt til Din vilje. Jeg tænker: " Har du nu gjort det rigtige", og bekræftet heri ved den varme som strømmer gennem min krop.
Åbenbart er Du ikke helt færdig, for Du tager 2 manchetter mere, og putter dem på mine arme - lige over albuen. Hurtigt sætter Du dem sammen, og mine arme er nu helt ubrugelig. Det gør ondt, men det er jo ikke Dit problem. Derefter skubber du mit hoved mod gulvet med din fod, og jeg falder forover. Jeg mærker, at Du trækker min kjole op. Blidt kærtegner Du mine balder uden på trusserne... Læs hele novellen
