Jeg går ind i et varehus og op i cafeteriaet, hvor jeg sidder en tid og ser på de fyre, der er til fals, ved to stykker sukker på højkant. Der er en, der tiltrækker sig min opmærksomhed. Han er ung, 20 - 25 år, mørkhåret, grågrønne øjne, der glinser, når han smiler. Måske er han en hård negl, han har i hvert tilfælde motorcykel, det bevidner læderbukserne og jakken om. Jakkens skuldre, har indsyede plader, imellem det sorte læder. Han er ikke specielt stor, men virker muskuløs, som mænd nu engang er når de er sunde friske, og unge. Han har et dejligt smil og når han taler eller tygger, træder hans muskler frem på kæben. Hans venstre øreflip prydes af en gammeldags udseende sølvring. - Jeg tager mod til mig.
Han får min lille seddel da jeg forlader cafeteriaet. »Mød mig på Nørreport station om et kvarter«. Mit hjerte hamrer vildt hele vejen derhen, jeg tør ikke vende mig for at se om han følger efter. Jeg fortryder lidt, men vil alligevel gerne. Da jeg når frem til fods er han der allerede, med sin motorcykel. Jeg kan se, at der hænger en ekstra hjelm på det høje ryglæn til sædet. Han stiger af og kommer hen mod mig. Han kan nok læse på mit kropssprog, at jeg er nervøs, for han siger ingenting, men tager mig blot om skulderen og fører mig hen til en betonkant, som vi sætter os på. Det kan for en udenforstående se ud, som to gamle venner der mødes for at aftale et eller andet. Det hjælper lidt på sommerfuglefarmen i mit underliv. På en eller anden uforklarlig måde lykkes det mig at fortælle ham, at jeg er til lettere SM og at jeg tænder på at blive kildet. Han spørger om jeg er tryg ved at køre på motorcykel, og det kan der jo kun svares ja til, da jeg altid har drømt om at få en selv.
Vi kører nordpå og jeg dirigerer vejen. Imens taler jeg til ham, op under hjelmen, og fortæller ham om det jeg kan li, det er nemmere, n... Læs hele novellen
