Knud affejede beskyldningerne og rejste sig, han ville se til sit værk i udhuset. Selvom føllet var blevet undfanget mod hans vilje kunne han ikke andet end at elske moderen til sit kommende barn. Jarlen brokkede sig endnu en gang, Knud kiggede på ham og sagde hårdt: ”Din datter er snart 15 hører jeg?” Jarlen fik et skræmt ansigtsudtryk og begyndte febrilsk at undskylde sin frembrusen. Knud forlod salen i retning af udhuset hvor hans datter Siv ventede.
Siv havde de sidste måneder set Freja vokse sig tyk, hun havde først undret sig gevaldigt, men efter hendes fars underlige opførsel omkring hoppen og hans forskræmte udtryk efter den sidste gang han havde benyttet hende var det gået op for hende hvilken tilstand Freja befandt sig i. Hun hørte nu sin far ved døren, hans bedrøvede ansigt viste en indestængt liderlighed og hans blik bevægede sig henover hopperne der stadig stod opstaldet efter hendes farfars anvisninger. Men Knud havde ikke taget en eneste hoppe i to måneder og Siv frygtede for hans helbred. Men under denne medlidenhed fandtes også en ondskabsfuldhed der langsomt var vokset i takt med faderens opgiven af hende som elsk... Læs hele novellen
