Da jeg snublede på vej op af trappen, på Odense bane-gård, slog jeg mit knæ og vidste dermed at jeg ikke drøm-te. Det var ellers en ganske almindelig søndag i oktober, selvom den op-levelse jeg lige havde haft ikke kunne reg-nes til de alminde-lige. Jeg vil forsøge at gengive det hele så godt som muligt, læserne må dog forstå at det hele står som i en tå-ge, eller rettere et rosa skær, af den slags hvor begær til side sætter al fornuft.
Altså, Søndag formiddag, klokken er lidt i ti. På vej hjem fra et familie besøg i København, stiger jeg op i den bagerste vogn, i det ordinære intercitytog og går frem i toget, for at finde en ledig kupe hvor jeg kunne være alene med mine tanker. I den femte kupe er der ledigt og jeg installerer mig med avisen. Et ryk i toget fortæller mig at vi er på vej, en rejse er begyndt, en rejse som skal vise sig at blive den mest liderlige- jeg har oplevet.
Da toget sætter i gang fra Høje Tåstrup går døren til kupeen op, ind træder en pige som ved første øjekast bare er en meget køn pige. Hun stiller sin taske på sædet, og med ryggen til, tager hun den lange frakke af og åben-barer et par lange ben, som indpakket i et par hvide silke-strømper forsvin-der op under en nederdel, der kun når til midt på låret. Nederdelen er hvid og løstsiddende, med en talje, som er den smalleste jeg nogen-sinde har set. Over kroppen er ind-hyllet i en stramt-sid-dende hvid skjor-te, som er meget tynd, nærmest gennemsig-tig. Da hun vender sig om for at sætte sig, ser jeg hendes bryster, som er på størrelse med honningmelo-ner, udspile skjorten til briste-punktet og de mørke vorter, står lige frem, lige en anelse opad og væk fra hinanden. Foroven fuld-endes billedet af fyldi-ge læber og et par blå skovsøer, omkranset af et smukt an-sigt.
Hun smiler med let adskilte læber, da hun sætter sig med benene over kors, kjolen glider lidt op og en blondekant kommer til syne. Jeg forsøger at koncentrerer mig om avisen, hvilket nu er nærmest er umuligt da min l... Læs hele novellen
