Vi var tre venner fra svømmeklubben der var taget på skiferie til Pamporovo i Bulgarien. Allerede den første aften var vi rendt på hende i baren, en sød kvinde i midten af tyverne, jeg havde været lige ved at score hende, troede jeg, men hun snød os. Dagen efter havde hun lokket os med ud på langrend og der havde de stået, en lille kassevogn og to store fyre bevæbnet med pistoler. Der var ingen ting vi kunne gøre, de havde givet os håndjern på og bind for øjnene og så var vi blevet smidt ind bag i bilen, de fortalte at de havde knækkede vores ski og smidt dem ud over en bjergside, så vi sikkert ville blive erklæret døde i løbet af sommeren, når sneen smeltede og de blev fundet.
Jeg var blevet smidt af i denne lille celle, en tynd madras og kun en meter til loftet. Et lille vindue, rundt, ca 20 cm i diameter og ellers ingen ting. De havde taget al mit tøj fra mig, så jeg lå helt nøgen og frøs og ventede på at de igen kom for at tæske mig. Tæsk havde jeg fået hver eneste dag, før hvert måltid. De tæskede mig så jeg vidste at jeg ikke skulle gøre mig nogen forhåbninger om et bedre liv, de havde planer om at sælge mig som arbejdsslave til Europa. De fortalte at de fleste mænd blev solgt til forskellige landbrug rundt omkring eller hvis man var heldig til en fabrik. Det var en bedre fremtid end pigerne der alle endte som ludder på bordeller i hele Europa, eller hvis de ikke var pæne nok, som fødemaskiner hvor de... Læs hele novellen
