Julie er bare et navn, hun kunne have heddet Sofie. Hvordan jeg lærte Julie at kende, kommer ikke historien ved. Jeg spoler tiden tilbage den dag i december, hvor jeg måtte tage en længere togrejse for at besøge hende. Sneen havde gjort sit indtog på landet, og jeg var nødsaget til at krybe til offentlige transportmidler, da biler skøjtede rundt som små skøjteprinsesser på de spejlglatte veje. Vi boede hver for sig, men mødtes af og til når længslen blev for stor. Men først lidt flashback for at give lidt baggrund.
Julie var en rigtig hottie og utrolig smuk og iøjnefaldende. Én af de her skønheder med naturlig skønhed, uden at skulle bruge 1 time foran spejlet med alverdens makeup, før krigsmalingen kunne sidde ordentligt. Jeg havde formået at score hende, og jeg var stolt som paven, fordi jeg ikke troede, det var muligt blondinen ønskede mig. Ikke at jeg selv er grim, men man syntes vel altid udseendet har én eller anden skavank. Julie var blondine, yderst intelligent og havde et fantastisk job. Jobbets karaktér gjorde, at hun af og til skulle sættes på plads. Det tændte mig vildt ved tanken om at jeg skulle styre hende i sengen.
Julie var en lækker sild; det er hun stadig. Skønne runde former som kvinder i den fødedygtige alder bør have, et par fantastiske store velproportioneret bryster med de frækkeste og stiveste små brystvorter når de blev liderlige, der kunne klare ethvert blyant trick, en veltrimmet glat mis og et par yderst indbydende og iøjnefaldende lyserøde kysselæber man troede kun fandtes på film. Disse læber betagede mig fra det første øjeblik jeg så hende. De tiltrak min opmærksomhed og jeg blev kulret, når hun var i nærheden
Jeg mindedes den første gang, jeg blev budt indenfor hos hende. Vi sad på sofa’en og hyggesnakkede. Hun havde en skøn empati og jeg faldt pladask for hende. Jeg turde ikke tage første skridt fuldt ud, men vi snakkede om alt, vi blottede vores sjæle ... Læs hele novellen
