Det var alt for tidligt på dagen for at det kunne være Cristina, og jeg ventede ikke besøg af andre. Og posten kom jo aldrig om søndagen. Nysgerrigt bandt jeg slåbrokken fast om livet, og gik hen til hoveddøren og åbnede for låsen. Døren sprang ind nærmest i hoved på mig, og jeg tog et skridt baglæns i overraskelse. Gennem døren kom Stor Brian. Stor Brian var en mand jeg havde mødte et par gange hos mine investorer. Jeg ved egentlig ikke hvorfor han hed Stor Brian, han var jo ganske almindelig af højde, og det vil sige i hvert fald 5 cm mindre end jeg selv. Han var sådan en der ikke sagde så meget, men som var altid tilstede når jeg havde mødt med investorerne, med et smil der sjælden nåede øjnene.
Du skylder, sagde Brian.
Jeg ved det, I får igen næste måned, svarede jeg.
Aftalen var sidste uge.
I har selv set hvad der er sket med pundet. Det er bar en mindre tilbagesætning.
Du skylder, sagde Brian. Det er ikke i orden.
Min slåbrok var gået lidt op da Brian kom bragende ind. Jeg bemærkede hans blik på den lidt åben front. Jeg hurtig træk siderne frem for at lukke, og vendt mig lidt væk for at binde den løs bælte omkring livet igen. Da blev den revet ud af hånden på mig.
Jeg vendt tilbage mod Brian i overraskelse, slåbrokken nu på vidt gab. Min bælte i hans hænder.
Hvad laver du, spurgte jeg.
Du skyld... Læs hele novellen
