Døren står åben til mit kontor, og jeg kan se dem alle 5 stå derinde og vente på mig. Mit hjerte synker helt ned i maven, og jeg har lyst til at vende om og løbe ud af bygningen. Men jeg har intet valg. Jeg er nød til at gå ind. Jeg lukker stille døren bag mig, og begynder at tigge dem om at lade mig være, at jeg bare vil blive færdig og komme af sted til den middag. Smilende fortæller de mig, at de da så sandelig er fulde af forståelse over for. Så jeg kan få et valg. Jeg kan enten betjene dem alle 5 lige nu, eller jeg kan tage en opgave m... Læs hele novellen