Det var i de gode gamle dage, som man jo siger..
Njahh... de var nu ikke lige gode altid – men anderledes var de
Det var i tiden med punkerne.. vistnok omkring 1980
Faktisk var punken nok allerede død på det tidspunkt, men det væltede med wannabees i gader og stræder.
Lasse, Bo og jeg var på vej hjem fra fest i min gamle smadrekasse af af en bil en lørdag aften ved midnatstid.
Vi havde lige sat Finn af, hvor han boede og kørte så ud på landevejen. Lasse og Bo sad på bagsædet og halvdøsede. Det øsregnede og havde gjort det i mindst et par timer.
Vi passerede en mørk ludende skikkelse der gik i vejkanten. Hov! Sagde Lasse...det var sgu da en ung punkertøs, det der..! Er du sikker, sagde Bo. Det er sgu ikke til at kende forskel på dem.
Drengene har som regel hanekam..det er der ikke mange piger, der har.
Skal vi tage hende med, spurgte jeg.
Vi skal da lige have set nærmere på hende i alt fald. Vi var kørt et par km forbi, men vendte om og kørte så langsommere forbi den anden vej.
Hun var spinkel og vel 15-17 år, men gik bare med blikket i jorden og ænsede ingenting omkring sig – sikkert drivvåd.
Vi kørte igen 1 km forbi hende og vendte igen. Lad som om I sover, sagde jeg inden jeg standsede ud for hende og lænede mig over og rullede vinduet ned (det var inden el-rudernes tid)
Hej.. vil du med? Råbte jeg. Hun kiggede forskrækket på mig. Skal du helt til Slagelse?
Hun tænkte sig lidt om og svarede ja.
Hvis du skal med, så hop ind, sagde jeg og åbnede døren
Hun satte sig ind – uden at spænde sikkerhedsbæltet. Jeg spurgte ind til hvor hun skulle hen.
Det var på ingen måde i nærheden af vores mål, men det betød jo heller ingen ting. Hun havde håret slaskende ind foran ansigtet og sagde ingenting.
Må jeg lige se dig engang sagde jeg og tog hendes hår lidt væk fra ansigtet.. Du skal ikke prøve på noget...jeg har kniv, sagde hun hårdt og viste mig en lille bred kniv i sin hånd. Hun var totalt uforsonlig i blikket.
Altså..hvis du hellere vil gå de 9 k... Læs hele novellen
