Jeg lå i kisten og min sæk sammen med 4 døde fanger der lå i deres dødssække i kisten i hullet jeg havde gravet, og jeg ventede på døden ville tage imod mig, men pludselig hørte jeg Pia´s stemme der sagde, nå kære venner hvordan har Christian så været at have med i rollespil, og tror i han har lært at holde af mig og livet og ikke en anden gang dumme sig ved at skrive på nettet.
Der gik helt panik i mig, for hvad var det nu der skete, og jeg vred og sled mig i sækken i kisten og råbte om hjælp jeg dør, lad mig nu komme fri jeg vil gøre alt for dig Pia.
Pia grinede og sagde du kan godt leve et par dage i kisten og din sæk, inden du kvæles og dør smertefuldt af tørst, for der er en lille luftslange udefra den fri luft som er sat ned i din kiste, og håber du nyder at ligge begravet med 4 kadaversække.
Der gik et helt døgn inden jeg endelig mærkede den friske luft da låget blev taget af kassen og jeg blev hevet ud af kisten og smidt på den kolde jord stadig fanget i min sæk der stank af pis og lort.
Jeg mærkede der blev smidt et sæt manchetter ned i sækken til mine ankler og håndled og jeg fik besked på at få dem sat om mine ankler og håndled, så jeg var godt sikret når sækken ikke mere var snøret til med snøvsen.
Det tog noget tid inden jeg fik låst manchetterne fast så mine ben kom op til mine håndled på ryggen, og da jeg var sikret blev sækken åbnet og jeg fik lov til a få hovedet ud af sækken, inden d... Læs hele novellen