Slottet

Det er kommet hen ad vejen, og i dag vil jeg da meget nødig undvære dem, det er der flere grunde til.

For det første, hvilken mand vil med et ærligt hjerte, kunne sige at han ikke gerne vil have ca. 18 unge piger. I alderen 16 – 22 år.

De skal ikke engang have løn, de får bare kost og logi, årsagen til dette kommer senere.

Og så gør de bare alt det man siger, mange gange lærer de også, at læse mine tanker.

Samtidig har jeg tjent en hel del, efter at de og deres forgængere er kommet i huset.

Så hvem ville kunne sige, det vil jeg bare ikke.

For resten jeg hedder Max Hansen, er 37 år gammel.

For 3 år siden købte jeg Lindbjerg slot, samt er ejer af en hotelkæde.

Det var lidt om hvordan mit liv er i dag, nu vil jeg fortælle hvordan det hele startede.

Min barndom er som de fleste, min far havde et lille bageri, som gav os brød på bordet.

Min mor gik hjemme og passede huset, men hun døde af kræft, da jeg var 13 år gammel.

For 8 år siden døde min far, han var slidt op og fik et hjerte stop.

Da jeg var enebarn, og ikke havde nogen interesse i bageriet, solgte jeg det hele.

For de penge jeg fik ud af det, købte jeg et lille værtshus, det havde jeg da forstand på.

Pelikanen som det hed, lå i en mindre by, hvor jeg boede i et lejet værelse dengang.

Pelikanen var et lille værtshus som jeg plejede at komme på. Men dem der havde den var ikke helt unge længere og ville gerne sælge. De havde levet af det men var ikke blevet rige.

Så det første jeg lavede da jeg overtog Pelikanen, var at lave baglokalet om til et spillested.

Der skulle jeg så tjene noget ekstra men havde da ingen ide om hvad det førte til.

Det var i baglokalet det hele startede.

Vi var nogen stykker som sad og spillede poker fast hver fredag.

En fredag hvor vi sad og spillede en lille måned efter købet.

Lang... Læs hele novellen