Studinefotografen

Fotografen sagde jeg bare kunne blive, så kunne jeg måske også lære en ting eller 2. Jeg takkede ja, og vi gik ind på hans kontor. Efter 5 min. havde han printet samtlige billeder ud uden at forklare noget som helst om hvordan eller hvorfor. Så meget for en gratis fotolektion. Han gik tættere på mig og smilede. Sagde jeg var en utrolig smuk studine og at mit lyse hår står utrolig godt til min fine hvide sommerkjole. Jeg takkede pænt og rødmede let. Nu kunne han jo ikke undgå at bemærke at jeg havde en ganske lille g-streng på under min let gennemsigtige kjole, om jeg var in... Læs hele novellen