En fredag aften i juni kort efter bruddet befandt jeg mig i en teatralsk tilstand af melankoli. En vodka-cola havde gjort mig tipsy og i et øjebliks klarsyn, besluttede jeg mig for, at det her fandme skulle være løgn. Jeg måtte ud. Sætte mig selv fri!
Jeg tog en taxa ind til Nørrebronx og gik ind et tilfældigt sted, hvor der ude fra så nogenlunde sobert og hyggeligt ud. Da jeg trådte ind, konstaterede jeg, ud fra et “menukort” med mange kreative titler på mulige drinks, at jeg var havnet på en cocktailbar. ‘Cocktails & Dreams’ blinkede statisk i neon på væggen.
Jeg satte mig i baren og faldt hurtigt i snak med en mand, som viste sig at hedde Niels. Han var egentlig ganske almindelig i sin fysiske fremtoning. Men med en ualmindelig god karisma, en raffineret humor og indehaver af en IQ et pænt stykke over middel. Som ekstra bonus var han totalt uselvhøjtidelig. Sammenlagt var Niels akkurat den der type jeg, på det mentale plan, altid har haft en svaghed for. En lækkerhaps på personlighed.
En kort sms-korrespondance senere stødte hans ven, Simon, til og vi blev et lille lukket selskab.
Niels var gift på tiende år med en kvinde han elskede. Deres aktivitet på lagnerne havde desværre længe – bortset fra et par enkelte undtagelser – været afgået ved døden (R.I.P.), forstod jeg mellem linjerne. Simon var single og virkede ikke synderligt påvirket af sin skilsmisse tre måneder tidligere. De var begge syv år ældre end jeg. Gamle klassekammerater fra folkeskolen.
Jeg fortalte om mit kuldsejlede forhold. Vi diskuterede prioriteter i livet og andre emner – udsprunget af frie associationer. Det hele i perfekt balance mellem alvor og befriende motion for lattermuskle... Læs hele novellen
