En måned inden hun slog op med mig, havde jeg en anelse om, at hun ikke kun var min længere. Og ganske rigtigt forlod hun mig til fordel for en anden. Jeg var knust. En knækket, ung mand, med kun en ting i sinde. Hævn!
To uger efter dukkede chancen op. Da jeg var ude og handle ind, løb jeg tilfældigvis ind i Carinas lillesøster, Nicole, som jeg var blevet meget tæt med. 17 år, og meget anderledes i forhold til hendes søster. Brysterne var store, kroppen fyldig, og håret kort og sort. Hun var til matematik i gymnasiet, gik ikke i byen og var hestepige Selv var jeg 25, trænet, mørkhåret og fodboldnørd. Underligt match, men alligevel havde vi fået et bror/søster forhold, som var meget stærkt.
Jeg stod med hovedet begravet i køleboksen, da hun pludselig stod bag mig, og hilste lige så varmt som altid. Jeg hilste igen, og var egentligt på vej væk, da hun indhentede mig ved kassen.
”Lasse, har du ikke lige fem minutter?” spurgte hun. Jeg nikkede, og hun hev mig lidt ned bagved.
”Jeg er ked af alt det der skete imellem dig og Carina. Hun er en idiot at have forladt dig, det siger alle. Men jeg håber bare ikke, at det skal komme imellem os to. Jeg er nemlig kommet til at holde meget af dig. Altså som ven, ikk os?”
Først der kiggede jeg rigtigt på hende. Hun stod der iført en løs, hvid skjorte, som fremhævede hendes bryster perfekt på sådan en uskyldig måde. Små, sorte shorts dækkede det øverste af de brune lår, som i hvert fald havde tilbragt et par timer under solen. Hendes hår var klippet i en pæn page, som nåede hendes skuldre. Og hendes brune øjnede strålede af liv. Øjnene, som var det e... Læs hele novellen
