Han glædede sig meget lidt til en måneds ophold i Egyptens ørken med graveske og mini-sprængladninger til at fjerne klipper fra udgravningsstedet. Det sidste havde tvunget Berntsen til at tage Peter med i gruppen. Den slags havde Berntsen nemlig ikke selv licens til.
Peter vidste, at det uvægerligt ville ende med skænderi med museets chefarkæolog, professor Berntsen. De behøvede i virkeligheden slet ikke noget at skændes om for at komme op at toppes. De var simpelthen to mænd, som ikke passede kemi sammen. Var kommet forkert ind på hinanden fra begyndelsen, og det var ikke blevet bedre i årenes løb. Det var idioter som Berntsen, der fik folk til at tale ondt om professorer i bred almindelighed.
Peter syntes Berntsen var en højrøvet idiot, der prøvede at, imponere ham ved enhver lejlighed med sin viden. Gu’ vidste Berntsen da meget mere om egyptologi end Peter. Men det springende punkt var deres fælles liderlighed med kvinder - blot at Berntsen var sygelig misundelig over, at Peter ikke behøvede at tage Viagra for at holde sig evigt kampklar.
Det blev selvfølgelig ikke bedre af, at begge mænd vidste, at professoren kone så lystent på Peter. De var begge overbeviste om, at hun hellere end gerne ville kneppes af ham, når lejlighed bød sig.
Og både Berntsen og Peter vidste, at han næppe ville blive svær at overtale. Berntsen var 60. Fruen 20 år yngre, lid... Læs hele novellen
