Skrevet af Doc
(Utroskab)
Var det mit biologiske ur som løb af med mig. Almindelig kedsomhed? Eller er jeg bare inderst inde nymfoman, tøjte, luder? Mig selv er det i hvert fald ikke. Tror jeg ikke. Så derfor denne forklaring bagefter at det hele er sket. Et baghyl ku’ man kalde det!
Jeg bor ude på Amager, op og ned af det område som skal blive til Ørestaden. Der er både parcelhuse og boligkomplekser i kvarteret. Vi er storbymennesker, det er ikke nogen landsby hvor man blander sig i hvad hinanden gør. Men kan man nu være helt sikker på at der ikke opstår rygter som kan ende hos nogen som ikke har godt af at høre det? Min mand, fx?
Der skulle bygges et eller andet kæmpestort, og en masse opgaver var udbudt og overgivet til firmaer fra både udlandet og provinsen. De havde deres folk boende ved byggepladsen. En af entreprenørerne havde lejet en gammel militærbygning lige neden for vores etageejendom og sat den i stand til overnatning for mændene. Et af de første arbejdshold var fra Østrig, og de lavede i deres fritid et legeområde med gynger og klatrestativer til vores unger.
Om de østrigske mænd savnede deres evt. børn eller var mere interesserede i småbørnsmødrene, skal jeg ikke kunne sige. Men de fik begge dele!
Jeg lever i et ganske almindeligt parforhold med ét ugentlig knald + lidt mere i weekenden hvis manden ikke har fået for meget at drikke. Det er godt nok, men…
Jeg ser nu heller ikke min mand så tit, masser af arbejde og sådan. Jeg er sygeplejerske på et vikarbureau med mange skiftende vagter for at tjene hurtige penge. Vi er ikke kommet til børn endnu, vi skal lige have økonomien i orden. Og sådan…..
Ja, jeg skal ikke undskylde noget, men set her bagefter, så var det som om biologien var kørt i baggrunden. Vores parforhold gav hverken plads til at være skruk eller liderlig.
Første gang
En dag gik jeg og daskede hjemme, vågnet allerede kl. 11 efter en nattevagt og med en aftenvagt kl. 18. Jeg lallede ned til legepladsen ... Læs hele novellen
