Første møde. "Funklende øjne"
Dagen er endeligt kommet til at, vi skal mødes for første gang. Altså efter at vi har haft et par møder over Skype. Så er vi blevet enige om at, det et nu vi skal prøve det her af! Det har været under vejs igennem et stykke tid men da, det skal planlægges med hensyn til arbejde, børn osv.
Vi har aftalt at vi skal mødes hos dig og at, jeg kommer med bussen til byen hvor, du bor.
Du ringer til mig på mobilen for at, se om hvorvidt det hele passer sammen med toget og den efterfølgende busplan. Jeg kan høre på din stemme at du er lidt nervøs og jeg er 100% på at, du kan høre det samme på min stemme!
Jeg siger til dig at, alt er på sind plads og at, vi nok snart skal mødes.
Aftalen er at, vi sammen lavet mad, derefter vil vi bare hygge os med tv og hugge i sofaen hvor jeg senere skal sove. Vi er 100% enige om at, vi snakker sammen om det evt kan blive til mere. For en ting er om vi kan, skrive sammen eller mødes over Skype, en anden ting er om vi i virkeligheden kan sammen. Vi er begge nybegyndere så vi tager et skridt ad gangen.
Jeg kan se på uret at, der kun er en halv time tilbage så jeg, endelig kan møde dig i virkeligheden.
Bussen stopper ved købmanden som den skal , jeg tager min rygsæk og taske med tøj og ser ud af vinduet. Her står der kun en og venter så det må være dig. Jeg genkende dig med det samme og jeg ser det samme gø du. Du ser meget sød ud i din tykke vindjakke, lidt forfrossen, men virkelig sød med hætten trukket godt op om ørene.
Da jeg stiger af bussen kommer du lidt tøvende hen mod mig. Jeg giver dig en bukket blomster jeg har med til dig. Du kan desværre ikke se dem lige nu, der er for lidt lys til ar se dem nu! Jeg stiller tasken fra mig og slår armene ud for at, give dig mit første kram. Krammet tager lang tid, der er som om vi kender hinanden gennem rigtig lang tid og ikke har set hinanden virkelig lang tid. Jeg kan mærke på dig at du skælver lidt. Jeg v... Læs hele novellen
