Jeg snakkede især meget med en fyr som hed Thomas. Han var 20 år og meget optaget af knallerter og mekanik i det hele taget. Han havde fået lov til at arbejde med sin hobby i et af de større kælderrum af varmemesteren, og jeg sad næsten altid dernede og snakkede med ham og de andre af hans kammerater når de reparerede deres knallerter. Det var et stort kælderrum med en række vinduer længst oppe under loftet og så var der et mindre siderum, som mest blev brugt til opbevaring.
På trods af vores aldersforskel opfattede jeg Thomas som en god kammerat. Han var altid meget flink mod mig og havde ikke noget imod at jeg kom forbi og snakkede hver eftermiddag. Når jeg af en eller anden grund ikke kom ned på det sædvanlige tidspunkt, kom han op af kælderen for at se hvad jeg lavede. Vi tog på mange ture med hans knallert. Jeg cyklede uden for byen, og når vi var langt nok væk fra beboede områder, fik jeg lov til at sidde bag på knallerten mens vi susede rundt i naturen. Jeg kan huske den pirrende fornemmelse jeg følte i maven når jeg sad der bag på knallerten og holdt mine arme omkring ham for ikke at falde af.
Jeg kunne mærke hans muskuløse krop og det fik mit hjerte til at slå hurtigere. Jeg vidste ikke hvad disse følelser betød, bare at det var utroligt dejligt at røre ved ham. Han var selv en type som rørte meget. Han lagde ofte en hånd på min skulder og uglede mit hår. Jeg følte mig meget tæt på ham når han gjorde dette og ønskede bare at han ville blive ved.
Nå, men efterhånden som vores venskab udviklede sig var vi næsten altid sammen efter skoletid, og ... Læs hele novellen
Virkelig dejlig og sanselig historie.
Anonym | 4/29/2024 - 20:16