Nu sidder vi i bilen, du siger stadig ikke noget… indeni mig vælter der en masse tanker rundt, men din attitude viser mig, at det bestemt ikke kan svare sig at spørge. Tavshed… længe… du sidder bare… koncentrerer dig om trafikken… Så slukker du radioen og lægger din hånd over på mit lår. ”Spred, du ved godt dine knæ ikke må være samlede når jeg er i nærheden!” Jeg ved det godt… havde bare glemt det… er nervøs og spændt og lidt bange for hvad der skal ske… hvad har du fundet på? Jeg smiler undskyldende til dig og sætter mig som jeg skal.
Din hånd glider op af mit lår, jeg holder vejret, nu opdager du det med trusserne, jeg lukker øjnene. Din hånd stopper da du når trussekanten, du vender hovedet kigger på mig, nikker kort, men siger stadig ikke noget. Jeg rækker ned for at tage dem af… ”Stop”, siger du ”det der får du lov til at gøre på en måde så du aldrig mere går mod mine ordrer, jeg skal nok lære dig at adlyde”. Tavshed igen… Jeg kan se på dig, at du er utilfreds med mig, kan også mærke forventningen, om hvad du finder på, i mit skød… varmen… pulsen… fugtigheden der tager til… brystvorterne der rejser sig og kærtegner kjolens stof.
Du kører ind på en rasteplads. Stopper motoren og står ud af bilen. Går om til min dør, åbner den og står nu foran mig så jeg ikke kan komme ud. ”Drej dig om til mig”, jeg vender mig. ”Pak ud!!”… Jeg åbner din bukser og hiver din pik ud i det fri. Du siger ikke mere… tager bare fat om mit hoved og tvinger dig adgan... Læs hele novellen
