Tvillingerne var nogle utrolig charmerende unger, syntes alle de voksne, de kunne sno enhver omkring deres lillefinger - og de gjorde det. Utallige var de gange, hvor de fik lov til hvad som helst, efter først at have fået et nej. Jeg var vandt til, at det var mig, der var familiens kæledægge, så jeg havde lidt svært ved at finde mig til rette med min nye status. Vi blev aldrig perlevenner.
Kun et halvt år efter brylluppet flyttede min farbror og hans kone til Canada i forbindelse med et nyt job; og tvillingerne fulgte naturligvis med. Jeg var egentlig lettet over, at de var væk - så kunne jeg måske få min status tilbage som fars lille pige - og jeg glemte dem naturligvis hurtigt.
Ni år senere, umiddelbart efter min 17 års fødselsdag, kom min far en dag og fortalte, at farbror Kim og hans kone Sung nu flyttede tilbage til Danmark. "Pernille, du kan godt huske tvillingerne, ikke - Jessica og Sandra hedder de. De kommer og bor hos os en måneds tid i sommerferien, mens Kim og Sung finder et nyt sted at bo og indretter sig. Jeg håber, du vil investere lidt tid i at sørge for, at tvillingerne ikke kommer til at kede sig. De kommer trods alt til et fremmed land og deres danske sprog er måske ikke helt up to date efter næsten 10 år i udlandet."
Tanken om en hel sommer med to rollinger på slæb var næsten mere, end jeg kunne bære. "Jamen far, det kan jeg da ikke. Jeg har jo også mne egne venner, og hvad med Jonas, han vil da heller ikke være sammen med mig, hvis jeg skal være babysitter." Jonas var min kæreste, man jeg var lidt nervøs for at miste ham til Pia fra klassen, der allerede et par gange havde været ude med snøren.
Men alle mine protester hjalp ikke noget, jeg var officielt udnævn... Læs hele novellen
