Med min morfars og hans brødres familier omfatter familien efterhånden mange medlemmer, som i forskellige variationer stadig mødes herude ved Vesterhavets bastioner. Denne specifikke sommer havde størstedelen af familien tilsyneladende fundet vejret fordelagtigt nok til at foretage den lange rejse, og vi nød hinandens selskab i fulde drag; jeg var sammen med mine nærmeste nemlig også draget vestpå.
Min storesøster, Benedicte, og jeg delte vanen tro ét af de små tilstødende annekser, der gav os ro og fred, men som dog havde tendens til at blive stegende hede, når solen først rigtig fik fat. Dette var én af de dage, hvor det allerede ved solopgang nærmest blev uudholdeligt at befinde sig der. Jeg vågnede ør i hovedet og klam af sved. Jeg satte mig søvndrukken og desorienteret op i sengen. Benedicte sov endnu, men hendes tunge åndedrag og urolige tumlen omkring afslørede, at søvnen ikke længe ville kunne holde på hende i denne varme. Indtil da lå jeg også iagttog hendes skikkelse og dens indædte kamp mod den uomgængelige opstand. Hun var iført en slidt T-shirt og et par små trusser, der efterlod hendes brune, slanke ben til mit frie udsyn.
Jeg må nok være faldet i staver, for da hun endelig mumlende gav udtryk for at være på vej ud af søvnens tag, havde jeg he... Læs hele novellen