En middag hos en god ven

At lave maden og den efterfølgende middag gik som planlagt. Den bekræftelse man kun får fra en rigtig nær ven var noget vi begge havde brug for den dag. Men hver gang jeg kiggede ind i hendes øjne eller hendes læber når hun talte, gav det et ryk fra mine nedre regioner og op gennem min rygrad. Jeg tænkte på at læne mig over bordet og stjæle et dybt, vådt kys fra de røde læber. Men nej. Jeg kan ikke tænke sådanne tanker. Jeg må ikke. Jeg kiggede væk, forsøger at køle mine tanker og vente på bulen i mine bukser at dulme lidt ned. Efter middagen havde jeg brug for at køle yderligere af og gik ud til hendes altan. At se hendes røv - må man sige røv, mens du taler om en så god en ven? Ja, i hvert fald hendes bagdel kaldte på mig hver gang hun gik forbi mig, og mine hænder summede. Da jeg kom tilbage indenfor fandt jeg hende liggende på sofaen, og jeg ... Læs hele novellen