Uge 8 var tvunget vinterferie for mig. Jeg kørte til Hjørring i weekenden, men jeg kunne ikke holde al den forståelse og medfølelse ud, så jeg kørte hjem allerede søndag. Min mor lød lidt skuffet og spurgte, hvad jeg skulle hjem og lave. Jeg forklarede, at jeg skulle hjem og lave nogle lektier til mit studie.
Jeg sad meget i min sofa og tænkte over, hvad Susanne havde sagt til mig. Jeg følte, at hun var alt for hård ved mig. Jeg havde jo aldrig haft til hensigt, at såre min kæreste. Jeg kunne jo ikke gøre for, at han blev såret, bare jeg var sammen med en anden fyr. Og det var jo ham, jeg elskede og kom hjem til. Men jeg kunne godt se, at hvis jeg skulle vinde ham tilbage, så måtte jeg lade som om, jeg var oprigtig ked af det. Jeg var sikker på, at jeg godt kunne sige det overbevisende.
Jeg gik over til min ekskæreste og ringede på tirsdag aften, men han svarede ikke. Vejen hjem var lang, men jeg kunne mærke, at motionen gjorde mig godt.
Torsdag aften gik jeg en tur ned på Havana Nights. Der var ikke ret mange mennesker, så jeg satte mig op i baren og bestilte en gin og tonic. Mens jeg sad og drak den, kom der en fremmed mand og satte sig på stolen ved siden af mig. Han lignede en sydamerikaner, så jeg hilste pænt på ham.
Han bed Benito og var ingeniør fra Chile. Han havde arbejdet i Danmark i 18 år, men han kunne egentlig ikke særlig godt dansk. Han fortalte, at de altid snakkede engelsk på skibet. Da jeg havde tømt min GT, spurgte han, om vi skulle danse. Jeg sagde glad ja.
På dansegulvet afslørede han, at han overvurderede sin egen rytmesans vildt. Jeg var nødt til at korrigere ham hele tiden. Det mindskede heldigvis ikke hans selvtillid. Mens vi dansede fortalte jeg, at jeg var vild med cubansk salsa. Jeg... Læs hele novellen
