En af de sidste skoledag, mens jeg gik i 2. G, bankede det på døren og en af mine rumboer åbnede døren. Jeg sværer på at der gik et sug gennem alle vores maver; det var Amalie, som er en præfekt og ikke mindst er en af de smukkeste piger der går ovre på Rosé-fløjen. Det siger ikke så lidt at en pige er en af de smukkeste på Rosé-fløjen, for derovre kunne alle nemt blive modeller. Amelie er modellernes model! Ord vil nok ikke gøre hende retfærdighed. Hun havde en let brun hud, mest af alt på grund af solen. Hendes hår var kastanjebrunt, glat og hang ned over skuldrene. Hendes øjne var nærmest det mest spektakulære, grønne som græs, som kun græs kan se ud efter regnen. Hun havde en smuk slank hals med et lille halssmykke om, mere præcist et kors. Skoleuniformen havde jeg aldrig været for meget imod, den gjorde drenge til mænd og piger til smukke væsner (farverne på vores uniformer var koksgrå og lilla). For pigernes uniform gjaldt det at de skulle have nederdel på, en som gerne gik til lige over knæet, et korset (jeg aner ikke hvem der havde den idé, men jeg har gennem de sidste år været evigt taknemmelig) der i Amalies tilfældige skubbede hendes ellers middelstore og smukke bryster op i en dejlig kavalergang og ti... Læs hele novellen
Bare det havde v?ret mig der gik p? den skole
Anonym | 4/17/2024 - 13:56