Det krævede lige et ekstra stop på vejen, men umiddelbart ikke noget der lød som så stor en opgave, så det gik nok.
Heldigvis var det stort set ikke en omvej jeg skulle ud på, skulle bare ned at en sidevej jeg normalt ville være kørt forbi for at komme hjem og så et par etager op i boligblokken.
Et hurtigt tryk på dørtelefonen, ud for 1.tv – Anita, og så var jeg snart inden for i opgangen.
Allerede inden jeg var nået helt op på etagen kunne jeg høre døren blive åbnet for mig og på vej rundt af den sidste trappe inden jeg nåede den endelige afsats lagde jeg mærke til den lille, let solbrune skønhed.
Hun stod kun iført en badekåbe der var lukket godt op i halsen og gik til lige over knæet. Hun var omkring 1,60 høj og slank af bygning.
Over det smukke ansigt med de store grønne Bambi-øjne var der viklet et håndklæde om håret og på hendes læber var smurt et lidt pinligt smil.
Jeg præsenterede mig som “elektrikeren” og hun bød mig inden for mens hun undskyldte sin påklædning, men hun havde ikke regnet med jeg ville komme så hurtigt, så hun var kun lige nået ud af badet i stearinlysets skær, da jeg ringede på.
Jeg forklarede at det gjorde skam intet, men måske hun ville sætte mig ind i hvad der var galt?
Hun fortalte at aftenen før havde hendes far været på besøg og hængt nogle lamper op for hende, men da hun havde købt nogle pærer til at sætte i i dag forsvandt strømmen og nu kunne hun ikke få det til at virke igen.
Hun kigger med bedende øjne og siger at hun ikke håber det bliver dyrt…
Jeg beroliger hende og siger det sikkert er lige til at ordne, og hjemmevant i boligblokkene går jeg direkte over til gruppetavlen og begynder at fejlfinde på diverse sikringer og HPFI-relæet.
Men uanset hvad jeg gør, kan ... Læs hele novellen
