Som lillebror var jeg altid pålagt at være usynlig, ikke mindst fordi jeg aldrig kunne huske hvem der var dagens kæreste eller ugens bedste veninde. Og det blev taget meget ilde op, når jeg kludrede rundt i navnene. Som logisk konsekvens var en typisk dag derfor, at jeg opholdt mig på mit værelse, min mor var på job, og min søster holdt hof i resten af villaen. Et arrangement som jeg grundlæggende ikke havde noget imod, da hendes bekendtskaber mildt sagt ikke sagde mig noget.
Det ændrede sig dog da jeg fyldte 15 år, og begyndte at tjene penge på at slå græs, hæk, lufte hunde og meget andet for pensionisterne i kvarteret. På en god uge i sommerferien kunne jeg tjene 1000 kr kontant på bare at stemme dørklokker, og det gik ikke ubemærket hen hos min storesøster. Det var trods alt ikke billigt at gå i byen (selvom hun næppe betalt ret mange drinks selv), så næsten hver fredag kom hun for at låne penge. Og selvom pengene aldrig kom retur, så var det trods alt okay - hun var jo min storesøster. Det blev først et problem da hendes veninde Rebecca også ville til at låne ti... Læs hele novellen
