Jeg brugte det meste af dagen på at gå rundt og være trist. Ingenting i mit liv ville lykkes. Jeg kunne ikke holde på en kæreste, jeg kunne ikke holde på mine bollevenner til salsa og jeg kunne ikke selv holde min familie ud.
Jeg var glad for, at jeg trods alt havde et par gode veninder. Charlotte havde inviteret mig over til nytårsaften, så jeg ikke skulle sidde alene. Hendes neurotiske veninde skulle godt nok komme med sin mand. Men Charlotte og jeg var blevet enige om, at når jeg var alene, så skræmte jeg hende nok ikke så meget.
Klokken blev henad 17, før jeg kom over til Charlotte og Peter. De havde kørt deres to børn op til Charlottes forældre i Hjørring, så vi kunne feste igennem. Jeg gav Peter og Charlotte et knus hver. Jeg gik med Charlotte ud i køkkenet, for at hjælpe med det sidste.
Charlotte fortalte, hvordan hun følte, at hun mistede sin egen identitet og blev mere en del af Peters parforhold, end den Charlotte, hun selv ville være. Det arbejde hun havde fundet nu, hjalp lidt på det, men det var stadig Peters karierre, der var den vigtige i deres forhold. Hun sagde, at jeg var heldig, at jeg var mig selv igen. Jeg skældte hende ud og fortalte hende, hvor frygteligt jeg havde det.
Charlottes veninde og hendes mand kom, så vi satte os snart til bordet. Vi fik god mad og vi fik rigeligt at drikke til. Charlottes veninde blev mere og mere neurotisk, som aftenen gik. Midt på aftenen gik jeg på toilettet. Jeg kom til at se i spejlet, at den smule make up, jeg havde taget på, var næsten væk. Jeg fandt min læbestift og bøjede mig ind mod spejlet på badeværelset.
Døren gik op og venindens mand kom ind. Han sagd... Læs hele novellen
