Dukkebarn del 1

For Hans føltes det som om, hun havde sovet i dagevis, da hun endelig begyndte at vise tegn på, at hun var ved at komme til sig selv. Han rettede sig spændt op i stolen og lænede sig en smule frem, mens han eftersøgte hendes ansigt efter tegn på, at hun skulle være ved at vågne. Det var svært, fordi han havde givet hende blindfold på, men han ønskede ikke, at hun skulle se, hvem det var, der brugte hende. Ikke endnu.

De kendte slet ikke hinanden særligt godt. Hun sad på kontoret det sted, hvor han havde arbejdet for et par måneder siden og han havde ikke arbejdet der længe nok til, at det var sikkert, at hun huskede ham. Men han huskede hende. Hvordan kunne han andet? Det lange, lyse hår, som omkransede hendes ansigt som en engels krone og de røde læber og de grønne øjne. Hendes bryster passede lige i hans hænder og der var ikke ét overflødigt gram fedt på hende. Hun var som en dukke. Hans dukke.

Allerede dengang havde han leget lidt med tanken om, hvordan det mon ville være at være sammen med hende. Gøre det på den rigtige måde. Tage initiativ. Vinde hende. Han havde inviteret hende ud. Det havde han faktisk. Men hun havde afvist ham blankt med en undskyldning om, at hun slet ikke datede nogen for øjeblikket. Hun ville have tid til sig selv. Til at vokse som menneske. Sikke en omgang pis.

Han havde taget hende en dag efter arbejde. Der skulle snart aflægges regnskab og hele kontoret arbejdede til sent for at få alt klappet og færdigt. Marie, som hverken havde mand eller børn, var blevet senere end de andre og det havde forseglet hendes skæbne.

Nu hang hun på hans væg, fastspændt med brede læderremme, så hendes arme og ben blev holdt godt ud til siden, dog uden at det burde lukke for hendes blodtilførsel. Efter lange overvejelser, havde hun stadig fødderne på gulvet. Hans ville have foretrukket, hvis hun var løftet helt op og kun hang i læderremmene, men han var ikke sikker på, hvor længe hun ville have kunnet tåle det.

Læderremmene som var spændt omkring hendes pande og hals gav sig lidt igen og nu var han sikker på, at hun var vågen. Han spændte ubevidst i alle musklerne, mens han ventede på at se hendes reaktion, når hun kom helt til sig selv.

Han kom ikke til at vente længe.

Hendes forskrækkede skrig kom kun ud som et forkølet råb, fordi han havde stoppet hendes mund fuld med stof, inden han havde bundet kneblen om hendes hoved. Lyden fik dog alligevel hans pik til at stivne og presse sig sultent mod sit fængsel.

Hans rejste sig op og gik hen mod hende, mens hun fortsatte med at skrige. Han gik helt tæt på og nød at se, hvordan en lille smule væde sivede ud langs med blindfolded og han smilede for sig selv. Så lod han spidsen af sin pegefinger glide fra midt mellem hendes bryster og hele vejen ned til under hendes navle. Hendes nøgne hud var hvid og perfekt under hans mørke fingre.

"Velkommen Marie. Til dit nye hjem."

Hendes skrig holdt omgående op og der var en nærmest elektrisk frygt omkring hende. Hans smilede og stillede sig helt tæt op af hende, så han kunne mærke hendes nøgne bryster mod sin skjorte. Hans mund var lige ud for hendes øre, da han sagte hviskede; "Dette er dit hjem nu. Dette er dit liv. Du er min. Min alene. Og du vil bruge resten af dit liv på at opføre dig, præcis som jeg ønsker, at du skal opføre dig."

Han drejede hovedet og nappede hende i øreflippen med sine tænder og mærkede, hvordan hun skælvede af ubehag og gråd. For hun græd nu. Det var tydeligt. Græd meget. Og han elskede det.

Han lod en finger glide ned mellem hendes ben og stak en ru pegefinger ind mellem hendes folder, så han kunne lege med hendes hul. Hun var ikke våd - det havde han heller ikke forventet - men hun kunne lige så godt lære først som sidst, at han rørte ved hende, præcis som han havde lyst til.

"Du er min. Og din mis er min." Han flyttede sine hænder op og lagde dem omkring hendes bløde bryster. "Disse er mine." Han kærtegnede blidt hendes brystvorter og bukkede sig så ned og slikkede blidt på dem begge efter tur. "Hvis du opfører dig som en god pige og gør, som jeg siger, så vil jeg behandle dig pænt. Så vil du få nydelse og kærtegn. Men hvis du sætter dig imod mig, så får du straf og smerte. Og du kan ikke flygte. Det er de to valgmuligheder, du har for resten af dit liv. Jeg vil råde dig til at vælge den rigtige fra starten af. Så slipper du for en masse unødige tårer."

Han satte sig på hug foran hendes og spredte hendes folder med fingrene. Et øjeblik sad han blot og så på hendes mis, mens han glædede sig til, at han skulle indvie den, men så rykkede han tættere på og begyndte at slikke hende. Smage hende. Hun smagte salt men godt og et langt øjeblik fortabte han sig i at udforske hende med sin tunge. Da han kom til sig selv igen, opdagede han, at hun var begyndt at fugte lidt ud af sit hul på trods af, at hun stadig hulkede tungt inde bag kneblen. Et smil krusede hans læber.

Inden han rejste sig op, kørte han fingeren godt rundt i hendes sparsomme saft og da hans ansigt var ud for hendes igen, tværede han det ud i hendes ansigt. "Det lader til, at du er en pige, som passer perfekt til mig," grinede han og vendte sig så om og gik. Nu kunne hun få et par timer til at affinde sig med sin nye situation og så skulle de for alvor lege.