pungen og hvor hun ellers kan se hår. Hun sidder på hug mellem byttets spredte ben. Hun kan så let som ingenting sluge brodden, sætte sig op på den, eller hvad hun nu kan finde på. Hun ved, at den står for hendes skyld, og kun for hendes skyld.

Hun vil dog ikke ikke parre sig med sit bytte endnu. Hun vil lege som en kat med det nu.

Hun hvæsser atter sine klør. Hun kigger op med et lumsk smil spillende om sine læber. Hun plirrer med øjnene. Hun begynder at rejse sig. Imens hun rejser sig, lader hun sin tunge spille op langs byttets muskuløse, veltrimmede, solbrune mave. Rundt om navlen, rundt om brystvorterne, op langs halsen. Da hun når munden, presser hun sin tunge ind i byttets mund, lader sin tunge glide ind, samtidigt åbner hun sine øjne og fastholder byttets blik. Denne gang nåede byttet det ikke. Hun godter sig skadefro indvendigt. Hun kører med tungen op langs byttets kind, bider det i øret, stikker tungen ind i dets øre, hvorpå hun med næsten hørlig stemme siger ...