Min 17-årige datter (III)

Er snalret, tilfredsstillet, udmattet og glad, da jeg går i seng den fredag aften. Ser Lærke for mig minutter tidligere. Håret der faldt ned over hendes ansigt; de grønne øjne; munden halvt åben; hendes hæse klynk og stønnen; bønnerne om hjælp; brysterne der tronede højt på hendes overkrop; den flade, brune veltrænede mave, de lange ben og følelsen af hendes trange fisse, mine fingre i hendes røv. Mærkeligt nok har jeg ikke nogen bondeanger over voldtægten af hende, min lille pige. Jeg gjorde det, som jeg havde lyst til og tænkt på i flere år. Er faktisk stolt.

Jeg sover med det samme mit hoved rammer puden. I min søvn kommer Lærke til mig i drømme. Ridende på sin hest Cullen gennem regn. Men det er Annika, hendes mors ansigt, der sidder på min datters faste krop. Rytteren styrter på hesten i skellet mellem vores marker og den tilstødende private skov. Jeg løber i slowmotion mod hende. Da jeg kommer frem og får vendt kroppen på jorden, er det mit eget ansigt der møder mig. Det er mit legeme, der ligger på jorden. Død. Hesten stamper i jorden. Dens ånde står som damp ud i den kolde luft. Hovene larmer mod jorden, der nu er frossen. Hvordan kan jeg høre noget, når jeg er død?

Vågner badet i sved. Sætter mig op. Det er morgen. Drømmen følger mig, mens jeg går hen til vinduet og kigger ud på gårdspladsen for at lede efter lydene der vækkede mig. Klokken må være omkring 8 og solen er langsomt ved at fortrænge mørket denne lørdag morgen i november. Lærke har ført Cullen ud af stalden og er ved roligt at skridte ud af gårdspladsen, mod markerne og friheden. Hun er bleg. Og uendeligt smuk i sit stramme ridetøj med sin stolte holdning. Nyder den dejlige profil med de faste, store bryster. Hun må kunne mærke mit blik, for da hun passerer mit vindue, kigger hun op mod mig på 1. salen. Udtryksløst. Stirrer på mig med sine grønne øjne uden make-up. Håret trukket stramt tilbage i en fletning under ridehjelmen.

Jeg får kuldegysninger ved synet af min før så livsglade 17-årige datter, der nærmest ser gennem mig. Så bøjer hun sig over Cullen, aer ham; holder blidt i manken; hvisker noget i hans øre. Sekunder efter går han over i galop. De forsvinder fra mit synsfelt ud på vores marker med den private skov i baggrunden. Måske er det hen