En frygteligt ensom mand

Der var engang en frygteligt ensom mand. Han var forfærdeligt alene i den store, mørkegrå og skyede verden. Han havde aldrig haft venner og heller aldrig talt med sin familie siden han flyttede hjemmefra som 16-årig. Han havde hele sit liv boet alene i en hytte i udkanten af den lille by Hersteedwell.

Kvinder var noget han havde så lidt erfaring med, som det næsten er muligt. Han havde aldrig talt med dem, ikke sådan rigtigt.. Det var ligesom om de der tre ord : "smøger", "skrabelod" og "saltlakrids", som han sagde til damen i den nærliggende superbrugs, bare ikke rigtig talte.

Hende kassedamen, hun var ikke noget særligt, godt nok vidste Karl godt, at han ikke vidste noget om kvinder, men han havde alligevel en klar fornemmelse af at hende her ikke var et af de finere eksemplarer. Hun var vranten og hendes stemme var tør som sandpapir. Hendes hår havde den samme farve som leverpostej.

En dag da Karl gik ned til Superbrugsen for at købe smøger, skrabelod og saltlakrids, var han lidt gladere end ellers, han følte at dette var en ganske særlig dag.

Inde i brugsen gik han, som noget helt usædvanligt, hen til frysedisken og valgte sig en pose frosne ærter før han gik til kassen. Der var kø i dag, to mennesker stor foran ham, en gammel herre som Karl nok mente han havde set før.. og så var der denne her kvinde; hun var virkelig smuk, syntes Karl. Hendes hår var langt, tykt og gult som smør. Hendes kjole udringet og Karl kunne se at bryster virkelig var runde og de så sandelig bløde ud. Kvinden betalte alle sine mange varer ved kassen og begyndte at fylde dem i poser. Da Karl havde købt sine tre ting, var hun stadig ikke færdig, og hun spurte om han ikke ville hjælpe hende med at bære alle varerne hjem, hun boede lige rundt om hjørnet, så der var ikke så langt.

De 500 meter hjem til kvinden, der sagde hun hed Karla, gik Karl og lyttede til hendes stemme, han forestillede sig hvordan det ville lyde hvis hun stønnede hans navn, og hørte faktsik slet ikke hvad hun talte om.

Hjemme hos Karla fik han kaffe og hun smed skoene og lagde benene op, stadig ivrigt pludrende. Karl syntes hun havde de smukkeste ben han nogen sinde havde set. Karla spurgte om ikke Karl havde lyst til at blive og spise, det ville han selvfølgelig gerne. Hun sagde at så blev hun altså nødt til lige at nette sig først .. og så gik hun.

Karl havde aldrig hørt noget om kvinder og badeværelser, og efter en halv time gik han ud for at se, hvorfor hun var så længe om det. Døren stod på klem og han tillod sig lige at kigge ind gennem sprækken ..Kvinden var gået i bad!!! Han kunne se alle hendes konturer gennem forhænget. ALdrig havde han forestillet sig at et menneske kunne være så smukt. Hendes ballers perfekte runding, de let hængende bryster og det lange, tykke hår. Karl besluttede øjeblikkeligt at smide tøjet og bestige dette pragtfulde væsen, han vidste ikke helt hvordan han skulle bære sig ad, men han tænkte at han nok skulle finde ud af det hen af vejen, så af røj sweateren og alt det andet, Karl var klar.

Da han imiderlertid stod midt på flisegulvet med rejst flagstang og savl ned af hagen, kunne han ikke rigtig gennemskue sit næste træk, og således gik det, at da Karla 20 minutter senere var færdig med sit bad og steg ud, stod Karl der endnu.

"Uuuud af mit hus! Din perverse stodder!" skreg hun hysterisk. Karl stod et øjeblik som stivnet .. og så løb han. Hele vejen hjem, splitterragende nøgen og helt og aldeles panikslagen. Det var aldrig før set i Hersteedwells historie.

Den aften masturberede Karl ..i flere timer..og for første gang i sit liv.