Der brænder kun en lampe i rummet og han sidder ved sin computer. Han hører mig godt komme ind, men han er tryllebundet af skærmen. Lydløst klæder jeg mig af. Helt af. Jeg kan være nede foran computeren uden problemer. Det giver et sæt i ham da det går op for ham hvad jeg laver. Jeg tror jeg forstyrrer. Han hjælper mig med at få knapperne op, hvorefter han læner sig tilbage og betragter mig. Jeg starter ved bunden. Jeg bider blidt i huden imellem nosserne før jeg tager den ene i munden og kigger op. Hans opmærksomhed er på computeren. Hans blik flakker skyldigt ned og møder mine øjne. Jeg spytter hans opsvulmede hud ud af munden og rejser mig op, ude af stand til at sige noget. Hormonerne pumper. Blodet marcherer kampklar i mine årer og jeg prøver at vælge min næste sætning med dødelig omhu. Pludselig får jeg e... Læs hele novellen