Over for mig boede Emma. Emma var et par år ældre ende Erik og mig. Hun var noget af en drengepige – kort håret, lettere buttet – også var hun stærk. Det var ikke den, hun ikke havde banket på vejen. Veninder havde hun ikke mange af, hun kunne bedre lide at lege med drenge. Klatre i træer, bygge huler, skyde med bue og pil kunne hun. Hun havde engang ramt cykel Jensens due midt i røven. Hun var skrap. Sidst på sommeren var det, som om hun ikke rigtig gad – at klatre i træer mere eller kaste knive efter land. Hun var blevet lidt kedelig. Hun var også begyndt at bule lidt ud for oven. Hun prøvede på at skjule det i en løshængende T-shirt, men Erik og jeg havde talt om, at hun var ved at få patter.
En dag sidst på sommerferien stod Emma og spillede bold op af gavlen på den ejendom, hvor hun boede, da Erik og jeg kom forbi.
”Vi I være med til at spille mur?” råbte Emma efter os.
”Jeps”, svarede Erik.
Det gik ikke lang tid før vi var inde i en vild kamp og som sædvanligt vandt Emma. Vi satte os op af muren. Emma hev blusen ud og ind. Hun dampede af sved.
Erik fortalte Emma om hulen. Hun var straks fyr og flamme. Vi gik over til anlægget. Erik snakkede u og brudt.
Da vi kom over til hulen var Emma ... Læs hele novellen
