Dukkebarn del 1

For Hans føltes det som om, hun havde sovet i dagevis, da hun endelig begyndte at vise tegn på, at hun var ved at komme til sig selv. Han rettede sig spændt op i stolen og lænede sig en smule frem, mens han eftersøgte hendes ansigt efter tegn på, at hun skulle være ved at vågne. Det var svært, fordi han havde givet hende blindfold på, men han ønskede ikke, at hun skulle se, hvem det var, der brugte hende. Ikke endnu.

De kendte slet ikke hinanden særligt godt. Hun sad på kontoret det sted, hvor han havde arbejdet for et par måneder siden og han havde ikke arbejdet der længe nok til, at det var sikkert, at hun huskede ham. Men han huskede hende. Hvordan kunne han andet? Det lange, lyse hår, som omkransede hendes ansigt som en engels krone og de røde læber og de grønne øjne. Hendes bryster passede lige i hans hænder og der var ikke ét overflødigt gram fedt på hende. Hun var som en dukke. Hans dukke.

Allerede dengang havde han leget lidt med tanken om, hvordan det mon ville være at være... Læs hele novellen