Det var bare utur… dyb utur og alligevel måske ikke? Egentlig kan man måske endda ligefrem sige, at jeg var heldig? Jeg var væltet på min motorcykel... havde brækket kravebenet og begge min håndled samt fået et væld af andre småskader, som dog alle var i god bedring takket være en god behandling af de søde sygeplejersker. Man var allerede begyndt at tale om, at jeg skulle sendes hjem, da følgende lille intermezzo udspillede sig:
Hun havde vasket mig forneden adskillige gange før, senest nu her til morgen. Havde endda flere gange frimodigt joket med min efterhånden stivere og stivere pik, uden at jeg af den grund havde troet, at det skulle udvikle sig til mere. Selvom jeg må tilstå, at jeg flere gange havde fantaseret… uden at være i stand til at onanere grundet mine hænder... Men derfra og til.
Vi havde netop spist, og middagsfreden havde så småt sænket sig over afdelingen, da døren til min enestue gik op. “Sover du?” “Næh!” “Så vil jeg lige teste et par ting, hvis det er i orde... Læs hele novellen
