Jeg lagde mit hoved på klaverets lyse tangenter. Varmen fra stuerne strømmede ind under døren og ramte min krop i klar kontrast med frosten fra rummets tagvindue. Det var vinter endnu engang og snart ville søstrene gøre deres entré og forvente en fejlfri hymne. Klosteret havde i alt fem udisciplinerede unge piger på denne tid og jeg var en af dem. Klaverets toner klingede stadig i min øregang, da Søster Agnete og Søster Beatrice slog døren op til rummet. Jeg rejste mig hurtigt op og smak ved et uheld klaveret i, så det gav genlyd i hele klosteret. Jeg havde taget den sorte dragt af, for at vise at jeg ikke var ligesom dem, og stod nu ganske nøgen foran de forbavsede søstre. Søster Agnete rev rasende fat i mit ene øre, og tvang min forfrosne krop tilbage i cellen.
Man kunne høre hendes ”Ave Maria” langt nede af gangen. Jeg smilede skævt mens jeg ømmede mit sårede øre. En hestevogn trampede henover brostenene og jeg var lykkeligt uvidende om de forandringer der snart skulle blive vi... Læs hele novellen
