Jeg var ikke særlig gammel

Jeg var ikke særlig gammel, da vi begyndte at passe underboens hund, når de skulle på campingferie til Sverige. Men jeg var gammel nok til at være alene hjemme, når jeg kom hjem fra skole. Så var det bare mig og Mischa, som den fine, hvide, bløde hanhund hed.

Jeg elskede Mischa og så altid frem til at mine forældre og jeg skulle passe den. Hunden og jeg elskede at kæle for hinanden og kunne kæle i timevis. En dag kom jeg hjem fra skole. Det var en varm forårsdag og jeg svedte. Da jeg trådte ind af døren, stod Mischa og logrede med halen, for den kunne høre og genkende mine trin på trappen. På grund af varmen tog jeg mine bukser af.

Hunden stak med det samme snuden hen til mit skridt og jeg skubbede rødmende dens snude væk. ”Nej Mischa”, sagde jeg og prøvede at gøre min stemme hård. Men Mischa insisterede og stak snuden hårdere mod min tissekone. Nu rødmede jeg endnu mere. For det var begyndt at kilde helt inde i tissekonen på mig. Jeg var ikke særlig gammel, måske 9 eller 10 år... Læs hele novellen