Mens hun arbejdede, kom hun til at tænke på Rolf. Hun var 18 år gammel nu, og hendes mor havde sagt, at det var på høje tid, hun blev gift. Det måtte da gerne være Rolf, tænkte Astrid og rødmede igen ved tanken om følelsen af Rolfs stærke muskuløse krop mod sin, da de dansede sammen til Majfesten. De havde danset så tæt, at hun var sikker på, at hun havde mærket presset fra hans stive pik mod sit lår. Han var altså heller ikke helt upåvirket af situationen, selv om han var fem år ældre end hende, og kunne få hver pige i sognet. Det kildede i hendes underliv ved tanken. Hun var endnu jomfru, men en af de ældre piger havde fortalt hende, hvor fantastisk det føltes at være sammen med en rigtig mand.
Tusmørket havde lagt sig og fuldmånen stod klar på himlen, da Astrid endelig gik hjem gennem skoven. Hun gik hastigt til for at nå hjem, inden det blev helt mørkt. Pludselig hørte hun en grene knække bag sig. Hun vendte sig skræmt om. "Rolf, hvad laver du her? Du forskrækkede mig." Udbrød hun lettet. I det samme greb et par stærke hænder om hende bagfra og en klud med noget, der duftede mærkelig sødt, blev holdt for hendes mund. Så blev alt mørkt...
Da Astrid vågnede igen, kunne hun ikke finde ud af, hvor hun var. Det lød som om nogen sang. Hun åbnede øjnene, hun lå på et stort stenalter i en lysning i skoven. Det var ikke et sted, hun kendte. Himlen var mørk, men fakler brændte rundt om stenen. I lysskæret kunne hun skimte en stor rundkreds af kutteklædte skikkelser. Det var dem, der sang. Astrid prøvede at sætte sig op, men kunne ikke. Hun kiggede ned ad... Læs hele novellen
