Jeg tog afsked med forsamlingen og gik ud i min bil, som stod og ventede på mig i indkørslen. Jeg satte mig ind tog nøglen op af lommen satte den i hullet og drejede så den hvinede. Efter en hård kamp hvor jeg havde taget den ind og ud og drejede eftertrykkeligt voldsomt, stoppede hvinende og motoren satte i gang. Jeg bakkede ud og kørte ud af landevejen. Det var mørkt, intet lys vat tændt slet ikke ligesom i storbyer hvor det aldrig bliver mørkt. Efter 10 minutters kørsel drejede jeg ned af en lidt større vej, mod mit hus. Da en pludselig sirene og blå blink startede bag mig.
Jeg bankede hårdt i rettet og kiggede ned på speedometeret - shit jeg var kørt for stærkt, endda ret meget - Jeg blev vred på mig selv fordi jeg ikke havde været mere opmærksom men stoppede alligevel bilen og drejede ind til siden. hvorefter politibilen stoppede lige bag mig, jeg kunne nemt begynde at køre igen efter han/hun var steget ud af bilen og kørt fra han/hun, det havde jeg nemlig set på film.
Men jeg gjorde ikke noget, sad bare og ventede. Endelig åbnede politibilens dør og en høj ung kvinde trådte ud med sit lange lyse hår flagrende i den kolde vinter brise, hun trådte langsomt. nærmere. Da hun var henne ved min bil rullede jeg vinduet ned, hun kiggede skævt på mig og sagde Du ved godt du kørte for stærkt ikke? - Og ja selvfølgelig vidste jeg det, men lagde ud med at sige at mit spee (hik) dometer var i stykker.
Hun syntes ikke at tro på det og bad mig om at træde ud af bilen og blæse i hendes alkometer. Jeg åbnede lige så stille døren og, stak den ene højhælede sko ud efter den anden. Jeg trådte langsomt ud i kulden til den høje politidame. Hun trak sit... Læs hele novellen
