Min søns kæreste (Del 1)

Det var den perfekte lejlighed, til den perfekte pris, med den perfekte placering, bare 6 kilometer fra lærepladsen. Jonathan var ekstatisk. Desværre blev den først ledig om 6 måneder, så han måtte bo hjemme hos mor og far lidt endnu. Det var nu alligevel også helt fint. Så kunne Jonathan spare lidt ekstra op og nyde tiden sammen med mor og far lidt endnu. Men når han endelig flyttede ud, kan du tro hans lillebror, Claus ville blive glad, for så fik han nemlig Jonathans 8 kvadratmeter større værelse, og de kunne bygge Claus’ værelse om til et musiklokale. De to brødres forældre, Sophia på 39 og John på 40 havde nu været gift i 18 år, trods Claus på 16 og Jonathan på 20. Men alt i alt var det nu en familie som så mange andre. To glade knægte, den ene i gang med uddannelse, den anden ikke helt sikker på hvad han ville udover at spille klaver. Der var ikke vildt meget gang i den i John og Sophias soveværelse, udover de 3-4 gange om året de begge blev lidt snalrede i vin og endte med et kort lille knald med det meste af tøjet på, trods Sophia var beundret af mange af Johns venner, og han ikke var typen der lod det gifte liv slide sig op; et par ture til træningscentret om ugen og 20 minutters sol her og der holdt ham i god stand. Tja, alt var vel nok meget normalt i den lille familie.

Claus kommer stormende hjem fra skole, smider tasken på gulvet og bryder næsten som en hulemand køleskabet op, for at finde noget hurtigt og nemt at få klemt ned efter en lang dag i 1.g. Han finder noget makrel og klasker det hurtigt på en skive rugbrød og forsvinder op på værelset i løbet af nul komma fem. Jeg selv, John, havde lige siddet inde i stuen og set lidt om fiskeri og bilmodificering, og havde hørt Claus støje ude i køkkenet. Jeg fik selv lyst til lidt at spise nu, og sætter kursen mod køkkenet. Men bare 1 sekund efter jeg træder ud i køkkenet, er jeg ved at falde på røven over Claus' skoletaske, der var hensynsløst placeret mellem døren og køleskabet. Jeg måtte lige vente lidt endnu med at få noget at spise, måtte lige op og minde Claus om at man ikke sådan bare smider sine ting på gulvet og går sin vej.

Efter en lille tur op ad trappen står jeg foran hans dør der står lidt på klem, og banker hårdt på og åbner op, “Claus.. Gider du ikke godt lade være at smide dine ting overalt hvor du går? Her..”, jeg smed tasken lige hen i hovedet på ham med et smil der sagde “Lad det nu ikke ske igen” og vi forstod vist hinanden meget fint. Jeg skulle lige til at smutte ned i køkkenet igen og ordne mig en lille bid frokost, da han råbte “Hey for resten!”, jeg vendte mig om lidt overrasket og gloede på ham, “Ja?” lød det lidt dumt fra mig. “Skal lige spørge dig om noget, far”, fortsatte han, “Altså jeg har mødt den hersens pige, Anne-Louise hedder hun, må hun godt komme og spise med i aften?” Jeg smilede lidt skævt, og morede mig ved tanken om at knægten havde fundet sig en kæreste. “Ja, ja, selvfølgelig må hun det, Claus. Hvor gammel er hun?”, opfulgte jeg, “17. Hun går i 2.g på gymnasiet, hun er vildt nice!” udbrød han i et kæmpe smil så man næsten kunne se helt ind til hans kindtænder. “Det er fint nok, sønnike, du siger bare til hende at hun er velkommen. Så dækker vi op til en ekstra i aften.” Jeg gik ud og lukkede døren bag mig, og kunne sekunder efter høre, at han ringede nogen op, højst sandsynligt hende, og nærmest råbte “Yes! Du må godt komme over i aften!”. Mere nåede jeg ikke at høre, før jeg var nede i køkkenet og klar til at gå i krig med min frokost.

Klokken var lidt over halv seks da det ringede på døren og Claus kom tromlende ned ad trapperne for at åbne. Jonathan sad nok og spillede på sin computer på værelset her nedenunder, og Sophia lå oppe i soveværelset og tog sig en lur. Det kunne kun være Anne-Louise ved døren. Claus nåede døren, og jeg stak hovedet ud fra køkkenet, hvor jeg lige skulle til at begynde på maden. Døren gik op og der stod en flot ung tøs med store grønne øjne og rakte over mod Claus for at give ham et kram og et kys på kinden. Hun kom hen til mig og hilste pænt “Hej! Du må være John?” Lød det med en uskyldig og ydmyg latter i stemmen “Yep, det er sandelig mig!” svarede jeg selvsikkert. “Og så gråhåret er han altså heller ikke, Claus!” fik hun sagt i en halvsnærende tone mod Claus, som nu stod og så lidt dum ud. Jeg grinte blot lidt og trak på skuldrene. Hun var sgu en flot pige. Klassisk lækker brunette med lidt fregner, en flot talje og en pæn barm. Ikke at jeg burde lægge mærke til den slags, men man har vel nu engang testosteron i kroppen, ikke? Anne-Louise og jeg smilede lidt til hinanden og jeg vendte om for at fortsætte med madlavningen.

En lille time senere var der serveret. Sophia var stået op og havde lallet ligegyldigt rundt mellem køkkenet og stuen de sidste 10 minutter uden et ord mellem os, Jonathan havde allerede sat sig og sad med bestikket i hænderne, klar til at skovle i sig. Jeg havde fået sat det sidste på bordet, bad Jonathan om at have tålmodighed et enkelt minut endnu, og Sophia om at sætte sig til bordet, og fortsatte op mod Claus’ værelse. Bankede på og vadede direkte ind og skulle lige til at sige “Der er mad” da jeg blev lidt overrasket over at se Anne-Louise sidde overskrævs på Claus, dog med tøj på. De var tydeligvis mindst lige så overraskede som jeg selv og Claus bortforklarede straks med “Nå jah ehm, Anne-Louise skulle bare lige vise mig noget..” Og så godt rød ud i hovedet. Anne-Louise var allerede hoppet af igen og kiggede bare uskyldigt op på mig og sagde til Claus at de nok hellere måtte komme ned og spise, nu hun var dagens gæst. En smule flove alle sammen, måske lige på nær Anne-Louise, gik vi samlet med og satte os til rette. Lasagne til alle!

Der er lagt op til en hyggelig middag, med hele familien samlet, hvilket ikke altid er tilfældet, da Claus to gange om ugen skal til klaver undervisning og Jonathan tit er ude hos vennerne. Men i aften var en hyggelig aften, humøret var højt og alting var godt. Anne-Louise lod også til at være et vaske ægte hit i familien, hun var ligetil, nem at tale med og rimelig underholdende. 20 minutters tid senere, var alle godt mætte og rejste sig fra bordet. Jeg var altid sidst til at rejse mig, for ikke at være uhøflig. Da Anne-Louise rejste sig og gik ud mod køkkenet med tallerkenen, kunne jeg ikke lade være med at kigge lidt på hendes røv. Det har altid været min foretrukne del på kvindekroppen, og Anne-Louises skulle da ikke slippe uden et lille blik. Den så sgu ud til at være rimelig ok, af en så ung tøs at være. Nå, men det tænkte jeg ikke mere over, rejste mig endelig selv og gik ud til stakken af tallerkener i køkkenet, skyllede af og satte i opvaskeren. Det var mandag aften, og Claus skulle til klaver undervisning kl. 19, så han var straks efter middagen ude af døren på sin scooter. Han var nok først hjemme igen ved halv ti tiden, men Anne-Louise fik lov at blive imens fordi hun skulle overnatte til i morgen, nu hvor de alligevel gik på samme skole. Der gik en lille times tid og vi ville til at se Anna Pihl i fjerneren. Anne-Louise sad oppe på Claus’ værelse for sig selv, mens resten af os, selvfølgelig på nær Claus, sad nede i stuen og gjorde klar til at se programmet. Jeg tænkte at jeg nok hellere måtte gå op og spørge om Anne-Louise ville være med til at se det sammen med os andre. Jeg traskede ovenpå og bankede på døren til Claus’ værelse, hvor en lille stemme svarede “Ja?”

Jeg trådte stille og roligt ind og så Anne-Louise sidde foran computeren og chatten løs på msn. “Vi skal til at se Anna Pihl, vil du med ned og se med?” spurgte jeg i en venlig tone. “Mjaeeh, tror bare jeg bliver her. Sidder lige og snakker med nogle veninder.” Svarede hun høfligt med et lille smil på læben. I et par sekunder stod jeg bare og gloede på hende mens hun sad der og kiggede op.. “Nåh jamen ok så!” stilheden blev brudt lige i tide før det blev akavet. Jeg gik baglæns ud og lukkede døren, vendte om og fortsatte ned i stuen til de andre. Aftenen fortsatte stille og roligt. Vi så programmet færdigt, Claus kom hjem fra klaver undervisning lidt i halv ti, og fortsatte uden så meget som et hej op på værelset til Anne-Louise. Det blev sent, og vi andre smuttede efterhånden i seng. I morgen ventede endnu en tirsdag med samme kedelige opgaver på jobbet som bankrådgiver. Der skulle gå et par dage før vi så Anne-Louise igen. Hun var inviteret til middag om torsdagen, den anden dag på ugen hvor Claus skulle til klaver undervisning, så hun kom til at være alene på værelset et par timer endnu engang. Og det skulle ikke forbavse mig hvis hun blev og overnattede igen.